NYHED - KOM TIL STÆVNETRÆNINGSDAG

 

Måske har du redet stævne, og undrer dig over, hvad du egentlig skal bruge din kritik fra dommeren til? Måske har du redet flere stævner, men vil gerne videre med et nyt program? Måske har du redet stævne en enkelt gang, og vil gerne være mere forberedt til næste stævne? Måske har du aldrig redet stævne før, men vil gerne have muligheden for at øve dig?

 

Lørdag d. 2/11 kl. 10.00 afholdes der stævnetræningsdag for medlemmer med LARK`s underviser og formand Simone Holmsted Thomsen. Denne dag får du muligheden for at træne til stævne, samt få viden og gode råd i forbindelse med stævnedeltagelse.

Denne dag vil indeholde:

  • hjælp til at forstå din kritik fra stævner

  • en snak om regler og gode råd i forbindelse med stævner

  • øvelse af et valgfrit dressurprogram, som der gives kritik af

  • hyggeligt samvær

 

Program for dagen kommer ud weekenden før.

 

Pris for deltagelse 125 kr. med forplejning. Kontant eller på mobilepay.

 

Tilmelding afleveres i LARK`s postkasse, eller send mail til rideklub88@gmail.com SU d. 31/10.

 

Med ønsket om en hyggelig og lærerig dag

LARK`s bestyrelse

 

Udskriv tilmelding, eller tag en tilmeldingseddel i klubben

Rytters navn:__________________________________

Hestens navn(skriv to ønsker hvis du skal låne elevhest):_________________________________________

Stævneerfaring (sæt x): har startet mere end tre ____ har startet et eller to ____ har aldrig startet ____

Program du ønsker at øve(sæt kryds):

____1)komandoridning på hold (med hjælper)

____2)komandoridning på hold

____3) Ld1 med oplæser

____4) Ld1

____5)Ld2

____6)Lc1

____7)Lc2

____8)Lc3

Handicapprisen gik til ejer af rideskole
 

Tillykke til Rasmus Kold Jørgensen for hans store arbejde og engagement i handicapridning.

 

Rasmus Kold Jørgensen modtog Handicapprisen 2018. Prisen blev uddelt i forbindelse med Værkstedsgårdens ”Åbent hus” torsdag d. 6. december.

Handicapprisen 2018 gik til Rasmus Kold Jørgensen, der ejer Langelands Rideklub, for hans undervisning og engagement i handicapridning for både børn og voksne.

I år var det medlem af Handicaprådet, Ann Gitte Tornhøj, der overrakte prisen, som Langeland Kommune og Handicaprådet står bag.

Under overrækkelsen sagde Ann Gitte Tornhøj blandt andet:

”På vegne af kommunen ønsker jeg dig et stort tillykke med prisen. Jeg taler fra mit hjerte: Du om nogen fortjener prisen med det utrættelige og ofte friville arbejde og træning, du har udført over for mange mennesker med særlige behov og udfordringer.”

”Du er et rummeligt menneske med stor empati og tålmodighed med evnen og medmenneskeligheden til at skabe livsglæde, læring og god energi hos både børn og voksne. Du kan favne alle og har en stor ordentlighed i dit arbejde og omgangen med andre mennesker.”

”Mange undersøgelser dokumenterer, hvor meget en hesteryg giver af udvikling for mennesker med funktionsnedsættelser, blandt andet bedre balance, koncentration og stimulering af sprog. Du har altid sørget for tilgængeligheden, så på alle måder har du opfyldt også de behov.”

Om handicapprisen 
Prisen gives til en person, en gruppe af personer eller en forening, som har ydet en særlig indsats på handicapområdet i Langeland Kommune. Forud for prisen sker en indstilling. Det er Handicaprådet i Langeland Kommune, der tager stilling til, hvem der skal modtage prisen i 2018.

Med prisen følger 5.000 kroner.

 

Kilde: Langeland Kommunes hjemmeside: 

http://www.langelandkommune.dk/Nyheder/2018%202,-d-,%20kvartal/Handicaprisen%20gik%20til%20ejer%20af%20rideskole